Klassiske tynde pandekager i crépe-stilen. Emilie laver dem super tynde ved at hælde dejen op i en kande og hælde et tyndt lag på panden og overskydende dej tilbage i kanden så det bare bliver et papirstyndt lag. Det kan betale sig at bruge rigtige pandekagepander der har lave eller næsten ingen kanter og non-stick overflade.
Pandekager
Emilies tynde pandekager
Ingredienser
- 50 g hvedemel
- En knivspids salt
- 1 spsk sukker
- ½ tsk vanillesukker
- 1½ dl mælk
- 1 æg
- 30 g smør
Instruktioner
1
Bland de tørre ingredienser i en skål.
2
Pisk mælken i i en tynd stråle.
3
Tilsæt ægget og rør godt.
4
Smelt smørret og tilsæt det langsomt under omrøring.
5
Lad dejen hvile i ca ti min.
6
Bag pandekagerne og servér dem lune med citron og sukker, marmelade og vanilleis.
Ingen kommentarer