Dessert/ Opskrifter

Nem og sikker brownie

23. april 2021

Denne opskrift er nok desværre snuppet et eller andet sted fra internettet, men den har været i mine gemmer så længe at jeg ikke ved hvor, og en del af min motivation for at lave denne side har været at samle opskrifter vi selv bruger, ét sted, så de er nemme at tilgå.

Da min datter også er meget vild med denne opskrift og nu er begyndt at lave meget mad selv, er det også meget passende at hun altid kan finden den herinde ❤️

Den store hemmelighed ved denne opskrift er rasp i bradepanden. Det lyder mærkeligt, og man kan fristet til at unlade det, men det fungerer på en eller anden måde helt perfekt til at give lækker konsistens og jeg kan kun anbefale at man holder sig til opskriften på det punkt.

Rigtig god appetit.

Brownie

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Af Emilie
Tilberedningstid: 45 min

Virkelig nem og sikker udgave at den Amerikanske klassiker.

Ingredienser

  • 100g smør
  • 2 æg
  • 300g sukker
  • 100g hvedemel
  • 30g kakao
  • 1 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • Rasp til formen
  • 100g valnødder (valgfrit)

Instruktioner

1

Tænd ovnen på 175°C.

2

Smelt smørret og lad det køle af. Hak valnødderne groft Hvis du ikke er fan af valnødder kan de undværes. Gem lidt til drys.

3

Rør æg og sukker sammen i en skål til det er luftigt og sukkeret ikke "knaser" mere.

4

Rør tørstofferne, mel, kakao, vanillesukker og salt sammen i en anden skål.

5

Sigt den tørre blanding gennem en sigte ned i æg-sukkerblandingen og rør grundigt.

6

Hæld det smeltede smør i og rør godt, men forsigtigt rundt.

7

Smør en bageform med smør og drys rasp i. Vend den på hovedet over vasken og bank et par gange på den så resterne falder ud.

8

Hæld dejen i formen og lad den selv flyde ud (du kan hjælpe lidt til ved at banke den mod bordet, men den fordeler sig også selv under bagning.

9

Drys evt lidt. hakkede valnødder over (valgfrit).

10

Bag brownien ved 175 grader i cirka 30 minutter, tjek evt efter 25 hvis din ovn normalt bager lidt varmere. Når du stikker en kagepind i skal den være lidt klæbrig (jeg kan endda bedst lide ret klæbrig) inden i.

11

Lad kagen køle helt af i formen, før den skæres i firkanter.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar