Som mange andre har jeg opdaget at jeg ofte reagerer dårligt på brød. I perioder hvor jeg spiste meget brød fik jeg luft og/eller ondt i maven, og til sidst rigtig meget halsbrænd og sure opstød der var næsten kronisk. Det ville være nemt at falde i gluten-fælden. Uanset hvor man vender sig synes jeg man hører om gluten-allergi og glutenfri produkter. Men jeg er ikke gluten-allergiker, det fik jeg testet, så hvad så? Svaret har indtil videre vist sig at være mel! Jeg har en høj intolerance over for mel af dårlig kvalitet. I fabriksfremstillet brød er melet den dyreste ingrediens hvilket gør at der findes rigtig meget dårligt mel. Hvis jeg kun spiser brød jeg selv har bagt med økologisk mel med høj proteinindhold har jeg ingen af de ovennævnte problemer. Tankevækkende… Så da jeg elsker mexicansk var jeg nødsaget til at lære at lave nogle gode tortillas så jeg kan få mit mexi-kick uden at få fordøjelsesproblemer. Grundopskriften har jeg snuppet fra Timm Vladimirs Køkken, hvor jeg er begyndt som underviser i slutningen af 2019. Men her har jeg tilføjet mine egne opdagelser og ideer.
Indlægget Hvede tortillas blev først udgivet på Madhang.dk.
]]>