Disse vafler får en lidt rösti lignende kvalitet og er rigtig gode som forret eller snack. Fyldet kan varieres efter hvad du er i humør til, men en lufttørret skinke af en eller anden art gør sig rigtig godt.
Bagetid er afhængig af dit vaffeljern og hvor varmt du kan stille det. Jeg måtte prøve lidt af med mit. Hvis det stod for lavt fik vaflen aldrig farve, men hvis det stod for højt bliver den meget mørk inden kartoflerne er ordentlig tilberedt.
Når de er tilberedt kan vaflerne opbevares på køl og lige smides hurtigt i vaffeljernet eller endnu bedre, på brødristeren, inden de skal have fyld og serveres. Jeg plejer at lægge et stykke ost på den lune vaffel så det smelter en lille smule.
Kartoffelvafler
Lækre sprøde rösti-lignende vafler der er gode med mange slags fyld.
Ingredienser
- 350 g kartofler
- 1 medium løg
- 2 spsk olivenolie
- 2 æg
- 1 dl rasp
- Frisk timian
- Salt
- Peber
- Smør til stegning
Instruktioner
Skral og riv kartoflerne på den grove side af et rivejern.
Pres de revne kartofler så du får så meget vand ud du kan, ellers bliver den færdige masse meget våd.
Du kan enten skære løget meget fint eller rive det på samme rivejern.
Røg det revne løg, æg, olivenolie og rasp i dejen.
Frisk timian tager en krig at pille, men jeg synes det er mere lækkert end at have stilkene med. Er du doven kan du hakke den inden du putter i. Jeg bruger en 8-12 stilke på en alm portion.
Salt og peber efter smag.
Varm vaffeljernet op, og smelt en smule smør og sørg for det kommer godt rundt i krogene af jernet.
Hold øje mens du laver de første vafler. Varmen må ikke være for høj, men hvis den er for lav bliver vaflerne aldrig færdige.
Ingen kommentarer