Blende

27. august 2019

Der findes flere forskellige blendere, men alle bruges i en eller anden forstand til at finthakke eller purere med.

Væsker som supper, drinks, smoothies og puréer er som regel meget nemme at blende. Til supper kan man med fordel bruge en stavblender der kan bruges direkte i gryden.

Med lidt mere tørre ting som pesto, dej og curry paste kan det være en udfordring at massen man prøver at blende ikke bliver fanget af knivbladende i blenderen.

Her kommer en stavblender igen ind i billedet. Mange stavblendere har en påsats med som tilbehør der i virkeligheden er en mini blender eller mini foodprocessor. Den er ofte anvendelig til mindre mængder af de lidt mere faste opgaver.

Har man en meget lille mængde vådt der skal blenders kan man ofte bruge stavblenderen hvis den har en høj smal kop med som ekstra udstyr. Ofte en kop der kun lige er stor nok i omkreds til at stavblenderen kan køre op og ned og væsken samtidigt kommer op i højde i koppen.

Med i arsenalet kan også være en kaffekværn. Ikke en af de dyre store modeller der kan indstilles til forskellige størrelser, men en af de lidt billigere modeller der bare har en lille top med plads til en 50g bønner og to hurtige blade. Den kan med stor succes bruges til krydderier, tørrede svampe og lign. der skal pulveriseres. Den er ikke god til noget som helst med væske i da den ikke kan skilles ad til rengøring .

Opskrifter der bruger denne teknik