Opskrifter/ Tilbehør

Whiskysovs

26. oktober 2020

Vi stod i går aftes på en grå og kedelig søndag og havde fantastisk svinekød til overs fra middag lørdag. Men vi havde egentlig ikke rigtig lyst til at lave noget stort og vildt, det var klart mere sådan, “slappe-søndag” så vi fandt på at bare stege kødet hårdt og lave en salat og hente fritter til.

Men så kom Emilie på den fantastiske ide at der skulle Whiskysovs til. Helt nem og hurtig købe-whiskysovs, var egentlig tanken, men der var så lige udsolgt.

Lynhurtigt fandt vi dog et par opskrifter og smækkede noget sammen selv. Det bliver dog nok noget vi kommer til at eksperimentere med, men her er i hvert fald grundopskriften som vi lavede den.

Whiskysovs

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Sovs
Antal personer: 4
Forberedelsestid: 5 min Tilberedningstid: 15 min Total Time: 20 min

Den klassiske som den smager på Jensens bøfhus. Husk at være forsigtig når du flamberer. Ikke stå under emhætten der suger flammerne op i sine fedtfyldte luftgange og ofte futter hele huset af.

Ingredienser

  • Essens
  • 5 spsk. whisky (jeg brugte Bourbon, Amerikansk Whisky der ikke er røget)
  • 1 spsk god balsamico
  • 1 stok rosmarin
  • 1-2 stilke timian
  • Sovsen
  • 5 spsk. whisky
  • 1 spsk. go balsamico
  • 1/2 dl ketchup
  • 1/2 tomatpuré
  • 1 spsk. bbq-sauce (jeg brugte Okonomiyakisovs)
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk. ekstra whisky
  • Salt & Peber
  • 1 spsk hakket timian
  • 1 spsk hakket rosmarin

Instruktioner

Esssens

1

Kog whisky, balsamico, timianstilke og rosmarinstok i en kasserolle til ca. halvdelen er tilbage.

Sovs

2

Varm en pande godt op, tilføj først balsamico og så whisky. Sæt ild til og pas på emhætten og øjenbryn.

3

Når det slukker af sig selv tilsættes ketchup, bbq sauce, og tomatpuré til den varme pande og det brændes af et minuts tid.

4

Tilføj fløde og lad det koge lidt ind. Tilføj krydderier og smag til med salt og peber. (Der skal mere salt i end man lige tror)

5

Kort tid inden servering smed jeg lige en ekstra spsk whisky i da den var lidt tyk og jeg gerne ville have lidt mere whisky smag.

Noter

Bourbon er Amerikansk Whisky lavet på min 51% majs og er ikke røget. Hvis man gerne vil have den røgede smag med skal man bruge Skotsk eller Irsk whisky.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply