Ooni Koda 16 – pizzaovnen for de seriøse

Jeg har nu haft min Ooni pizzaovn i nogle måneder og haft mulighed for at bruge den en 4-5 gange og lære bæstet at kende, så jeg synes det var på tide med en lille anmeldelse og samtidigt vil jeg gerne dele nogle af de ting jeg har lært hvis andre skulle have lyst til at kaste sig ud i denne dejlige pizza-ovn.

Model og størrelse

Jeg valgte at gå med Ooni Koda 16 frem for 12 modellen for at have lidt mere arbejdsplads. Der er selvfølgelig også muligheden for at lave større pizzaer, men de to største forskelle er at man kan placere pizzaen længere væk fra flammerne (og det er ikke det værste) og der er flammer i en “L” form. 12 modellen har kun flammer bagfra så pizzaen skal drejes nogle flere gange og er derfor lidt sværere at tilberede jævnt.

Gas

Ooni ovne fåes til brænde, træ-piller og gas. Da jeg gerne ville have en “no-fus” løsning og være sikker på ensartet resultat valgte jeg gas-modellen. I Danmark har vi 30mbar gas. Når man bestiller sin Ooni ovn er den uden slange og man skal bestille den korrekte slange med. Montering af slangen forgår med et lille spændebånd der spændes fast. Det er en god ide at lave en tyk sæbevandsblanding og smøre på samlingen inden man tænder for gassen første gang, så kan man se om der kommer små luftbobler. (Hvis slangen ikke slutter helt tæt)
Da jeg ikke har særlig meget plads har jeg købt en 5 liters gasbeholder. Jeg holder på nuværende tidspunkt stadig øje med hvor længe én gasflaske varer, så skriver jeg det her i anmeldelsen, når jeg har brugt den første op.

Dej

Pizzadej er en hel videnskab i sig selv. Hvis du har lavet pizzaer noget tid har du sikkert prøvet forskellige opskrifter, ellers kan du kaste dig ud i et par timers research på YouTube eller bøger som “The Elements of Pizza”.
Fra oktober kommer jeg nok til at lege med nye dejtyper når bogen “Modernist Pizza” udkommer.

Jeg har det sidste halvandet års tid holdt mig til opskriften på Pizzadoughcalculator.com. I alm ovn har jeg leget lidt med hydrering fra 60-70%, men i Ooni er jeg endt med 60%. Når pizzaen bliver tilberedt hurtigt behøver man ikke have så høj hydrering og dejen er lidt nemmere at arbejde med når ikke hydreringen bliver alt for høj. Jeg plejer at sætte den til kugler på 220g. Det bliver for mig til pizzaer på 215g (der er lidt spild), der lige kan være på min pizzaspade. De er ikke helt så store som “pizzaria”-pizzaer, men jeg laver altid lidt forskellige så man serverer helt varm pizza og alle får et stykke eller to, så størrelsen er ikke så vigtig. Jeg synes dog det er vigtigt at du bibeholder en kant på din pizza mens du former den så du kan få en luftig sprød pizza-skorpe.

Bagning

Første gang jeg brugte ovnen blev jeg faktisk lidt skuffet. Den høje varme (over 400°C) gør at kanterne på pizzaen meget nemt branker hvis man ikke vender den regelmæssigt, og dej og fyld blev færdigbagt før bunden var blevet så sprød og leopard-plettet som jeg plejer at få den med bagestål i ovnen, men efter nogle timer med ovnen har jeg nu fundet en procedure der virker.

Størrelsen på flammerne og dermed varmen i ovnen tog mig lige en ekstra gang at forstå så den skal nok lige forklares. Ovnen er slukket med indikatoren opad, kl. 12. Man tænder ved at dreje mod uret og kl 9 (eller kvart i) er der en gnist mekanisme der klikker når man trykker ind på knappen. Herefter kan man skrue op og ned fra kl 6 (halv) hvor flammerne er lavest til kl 9 (kvart i) hvor flammerne er højest og der er et “stop” hvor klik-mekanismen er. Men man kan faktisk også trykke knappen lidt ind og dreje forbi stoppet, og så bliver flammerne lavere og lavere til de er helt slukket.

Min nuværende procedure ser sådan ud:

1. Ovnen varmes op i 20 min på max varme. Hvis det er efterår eller vinter og ovnen bor udenfor ville jeg nok køre 30 hvis bagestenen er helt gennemkold.
2. Jeg lægger en pizza ind i hjørnet længst væk fra flammerne og skruer lidt ned for varmen. (Kl 7-agtigt) Her holder jeg så øje med kanten inde bagved, ind mod flammerne, så snart den ser ud til at være boblet lidt op, vender jeg pizzaen 180 grader. Hvis den får for længe før man vender den bages dejen væk fra flammerne for meget til at den puffer op når det bliver dens tur til at komme ind mod flammerne.
3. Når kanten er puffet op skal vi brunet den jævnt hele vejen rundt. Det kræver opmærksomhed og at man drejer/vender den tit. Jeg giver den nok sammenlagt halvandet minut og vender den 2-3 gange.
4. Tjek bunden. Man kan løfte bunden med spaden løbene og se om den har fået let karamelisering. Hvis den mangler lidt varme til sidst kan man enten skrue helt ned for varmen (forbi tænder-klikket) eller faktisk slukke helt for ovnen. Med flammerne væk kan man skubbe pizzaen tættere på det bageste hjørne hvor bagestenen er latterligt varm. Her skal den ikke stå ret mange sekunder. Man kan høre den syde meget hurtigt så jeg vender den 180grader efter 5-7 sekunder så den bliver jævnt sprød.
5. Tag pizzaen ud og lad den hvile 3-4 min inden du skærer den. Hvis man spiser den lige ud af ovnen brænder man sin gane og tunge af, og så kan alt arbejdet være lige meget. Husk at tænde ovnen igen på fuld smadder så den er varm når du kommer næste pizza ind.

Konklusion

Ooni har lavet en super flot og nem ovn. Men selvom den er nem at sætte op og slutte til, kræver det stadig nogle færdigheder at lave en go pizza. Man skal have opmærksomheden på ovnen 100% mens man bager, bliver man distraheret et øjeblik får man nemt brændt sine kanter.
Når det er sagt så er det den nemmeste måde jeg har fundet til at lave super lækker, rigtig pizza der bliver hurtig tilberedt og får den rigtige “ild”-smag. Rigtig go pizza-bagning!