Opskrifter

Rørt tartar

23. april 2020

Klassisk fransk bistro-ret. Vi fik denne udgave på Restaurant Chez Max i Epernay, den ene af de to større byer i Champagne området i Frankrig. Specielt for retten var at Max, ejeren, selv kom og rørte tartaren ved bordet, så vi sad og tog noter og har lavet den mange gange siden.

Tartar a la Chez Max

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Antal personer: 2
Tilberedningstid: 15

Klassisk rørt tartar.

Ingredienser

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk dijon sennep
  • salt og peber
  • 1 dl olie (oliven eller smagsneutral kan begge bruges)
  • 1 spsk ketchup
  • 1 spsk worchestershire- eller engelsk sovs
  • 3-4 gode stænk tabasco
  • 1 skalotteløg
  • 1 lille håndfuld persille
  • 4-5 cornichoner
  • 2-3 tsk kapers
  • 180-200 g hakket okseinderlår

Instruktioner

1

Rør en mayo med æg, lidt af senneppen, salt, peber og olie. Pisk alt undtagen olien til det skummer og er luftigt, tilsæt olien lidt ad gangen.

2

Når du har en tynd mayo tilsættes ketchup, tabasco og engelsk sovs.’

3

Rør finthakket løg, hakkede cornichoner, kapers og finthakket persille i og tilsidesat kød.

4

Smag til med kondimenterne efter smag.

Måske er du interesseret i

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar