Sommeren er over os og der skal grilles noget kød. Men vi skal jo også huske at have noget grønt til den store røde bøf, så her er en hurtig opskrift på nogle langtidsbagte tomater der er alle tiders tilbehør.
De bliver bedst hvis du har tid til at give dem lang tid ved lav varme, fx mens din store bøg står og trækker salt (giv den 45 min med salt på så salten kan nå at trække vand ud og det kan nå at trække ind i bøffen igen) eller du kan lave dem hurtigere ved høj varme hvis dine gæster kommer om lidt eller allerede sidder i solen og venter.
Ovnbagte tomater på stilk
Perfekt tilbehør til en go bøf.
Ingredienser
- 250 g cherry eller andre små tomater på stilk
- 2-3 fed hvidløg
- 2 spsk sukker
- 2 spsk balsamico eller condimento bianco
- 3 spsk olivenolie
- salt og peber
- 2-4 kviste frisk timian
Instruktioner
Tænd ovnen på 160°C varmluft
Skyl tomaterne grundigt og dup dem forsigtigt tørre med et viskestykke så de bliver siddende på stilkene.
Placer tomaterne i et ovnfast fad
Pres hvidløgene og rør sammen med sukker, balsamico, olivenolie, salt og peber.
Hæld marinaden over tomaterne, top med et par kviste frisk timian
Smid det hele i ovnen i ca 40 min til tomaterne er bløde og let runkne.
Ingen kommentarer