Dessert/ Opskrifter

Hasselback æbler

4. marts 2021

Dejlig nem æbledessert hvis man ikke har tid og lyst til en crumble eller tærte, men har lyst til noget bagt æble og kanelbaseret. Æblerne skæres i tynde skiver uden at man skærer hele vejen igennem, som når man laver hasselback kartofler. Der er forskellige teknikker til ikke at skære helt ned igennem. Mange sværger til at lægge spisepinde eller noget i samme højde på hver side af emnet så man ikke skærer hele vejen ned, men man kan også vinkle kniven og undgå det på den måde. Gør hvad der virker for dig.

Server med en kugle vaniljeis, så er der en fantastisk dessert klar.

Hasselback æbler

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Af Emilie Antal personer: 4
Forberedelsestid: 10 min Tilberedningstid: 45 min Total Time: 1 time

Ret nem og hurtig dessert hvis man har lyst til noget crunchy æble-baseret der minder om æbletærte eller -crumble, men i en lidt anden stil med tanker ledt hen på hasselback kartofler.

Ingredienser

  • 2 store æbler (eller 4 små)
  • Lidt olie
  • 4 spsk. rørsukker
  • 2 1/2 spsk. smeltet smør
  • 1 tsk. kanel
  • 2 spsk. havregryn
  • 1 tsk. hvedemel
  • Lidt salt
  • Til servering
  • En klat vaniljeis

Instruktioner

1

Tænd ovnen på 200 °C

2

Skræl æblerne, del dem i halve og fjern kernehuset.

3

Skær så fine, dybe snit i æblerne, men stop inden kniven når helt igennem.

4

Placer æblerne i et smurt, ildfast fast med skærefladen nedad.

5

Mix 2 spsk. sukker, ½ tsk. kanel og 1 spsk. smeltet smør og kom det på de halverede æbler.

6

Kom stanniol henover fadet og bag æblerne i ovnen ved 200 °C i ca. 20 minutter.

7

Fjern stanniolen og bag æblerne i yderligere 10 minutter eller til æblerne er gyldne.

8

Lad dem derefter køle af.

9

Bland 2 spsk sukker, 11/2 spsk smør, 1/2 tsk kanel, 2 spsk havregryn , salt og 1 tsk mel i en skål og fordel massen på æblerne.

10

Bag endnu en gang æblerne ved 200 °C i ca. 10 minutter

11

Tænd for ovnens grillfunktion og lad æblerne grille i ca. 2 minutter

12

Server de varme æbler med lækker, hjemmerørt vaniljeis på toppen.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar